top of page
20240714_102504.jpg

KRETA-BLOG.DK

naturen - befolkningen - mytologien - køkkenet

About
OM

Historien i alle dens betydninger har altid interesseret mig. Den gode fortælling eller de begivenheder, der engang har fundet sted, eller noget helt tredje.

 

Allerede i min tidlige skolegang, var jeg levende interesseret i at fortælle historier. Af en tidlig dansklærerinde blev jeg kaldt ”den nye Ole Lund Kirkegaard”. Senere blev både historie og oldtidskundskab nogle af mine yndlingsfag. At læse om, at se og opleve den store kulturhistoriske arv, der findes i middelhavslandene finder jeg interessant. Hvad skete der egentlig den gang i antikkens Grækenland? Eller hvad skete der egentlig i Bethlehem for lidt over 2000 år siden? Vi ved det ikke, og vil formentlig heller aldrig finde ud af det. Men det er en fascinerende videnskab – synes jeg.

 

Inspirationen til mine fortællinger finder jeg blandt andet hos den amerikanske forfatter Dan Brown der, med hyppig brug af kryptografi, nøgler og koder som vigtige elementer, virkelig har formået at fascinere. Hans sammenblanding af fiktion og fakta, populært kaldet faktion, finder jeg unik, ikke mindst fordi hans research, indeholder så mange elementer, at man som læser, sommetider må spørge sig selv: Hvad er fiktion, og hvad er fakta?

 

Også filmene om arkæologen Indiana Jones inspirerer mig. Her finder jeg alle mine yndlingselementer på en gang: Historien, myten blandet med mystik, kryptografi og koder.

Udover at skrive, har jeg tre andre store interesser: Jeg er passioneret foodfanatic, 80er musiclover og så elsker jeg at rejse i Middelhavslandene. På mine mange ferier på Kreta har jeg for alvor fået øjnene op for den græske oldtid, som beviseligt regnes som den vigtigste grundlæggende kultur for vores vestlige civilisationMine fortællinger om den græsk/danske teenagedreng Luca og hans eventyr på Kreta, tager udgangspunkt i alt det ovenstående. Jeg kalder dem for ”Indiana Jones for børn og unge"

IMG_7845_red.jpg
UDGIVELSER
Luca og den skjulte naziskat.png
Luca og den skjulte naziskat

Udgivelsesdato:
18. jan. 2024 på Forlaget Krabat

 

Luca og storesøster Sara er på sommerferie på Kreta. Men ferien bliver slet ikke, som de troede. I et skjult kælderrum finder de et avisudklip fra 2. verdenskrig.

Det bliver starten på en hæsblæsende jagt gennem mørke og glemte nazitunneler.

Men de er ikke de eneste, der er ude efter den skjulte skat.

I et kapløb med tiden må de to nå at finde skatten, inden den falder i de forkerte hænder.

Luca og den skjulte naziskat er den første historie om Luca og hans eventyr ved Middelhavet.

Luca og de fem gravkamre.png
Luca og de fem gravkamre

Udgivelsesdato:
2. nov. 2024 på Forlaget Krabat

 

Lucas bedste nye ven, Marius, har arvet sin oldefars noter og optegnelser om en krigerkonge, der for to tusind år siden blev begravet på bunden af en flod, sammen med sit enorme krigsbytte.

Luca må overtale mor til at afbryde deres ferie i Rom, så han i stedet kan tage på skattejagt med Marius og storesøster Sara.

Dybt under jordens overflade må de tre kravle igennem farlige og klamme labyrintiske tunneler fyldt med kranier og skeletter for at finde krigsbyttet.

Men de er ikke alene i tunnelernes mørke.

Luca og de fem gravkamre er den anden historie om Luca og hans eventyr ved Middelhavet.

Luca og de døde munkes hemmelighed.png
Luca og de døde munkes hemmelighed

Udgivelsesdato:
8. nov. 2025 på Forlaget Krabat

 

Luca har fået foræret en ældgammel bog af sin nye bedste ven Marius. Den skulle indeholde information om en for længst glemt klosterskat. Og ifølge en lokal antikvarboghandler skulle skatten befinde sig på et nærliggende kloster.

Men klostret gemmer på sine egne hemmeligheder. Siderne i bogen er tomme og alligevel virker en af munkene mere end almindelig interesseret i de to drenges søgen efter skatten.

Og om nogle dage er det farmors navnedag. Luca og Marius har lovet at hjælpe med forberedelserne.

Luca og de dødes munkes hemmelighed er den tredje historie om Luca og hans eventyr ved Middelhavet

AI_ikke_udgivet.png
Luca og det forsvundne ørige

Udgivelsesdato:
28. jan. 2027 på Forlaget Krabat

 

Luca og Luca og Marius er i gang med at optage et indslag til Lucas vlog, da de møder den unge arkæologistuderende Sophia. Hun fortæller dem om en gammel legende. Dybt under ruinerne af det berømte palads Knossos på Kreta skulle der findes hemmelige gange, som ingen nogensinde har fundet.

Sammen begiver de sig ned i mørke labyrinter under paladset. Her finder de spor, der kan føre dem til en af oldtidens bedst bevarede hemmeligheder og den største skat. 

Men noget ønsker ikke, at hemmelighederne bliver afsløret og forsøger at skræmme dem til at opgive skattejagten. De tre venner må derfor hele tiden være et skridt foran og finde ud af, hvem de kan stole på, og hvad der egentlig gemmer sig i labyrinterne.

 

Luca og det forsvundne ørige er den fjerde bog i serien om Lucas eventyr ved Middelhavet.

AI_ikke_udgivet.png
Tabatièrens hemmelighed -
Den skjulte arv

Udgivelsesdato:
Foråret 2027 på Forlaget Read.Die.Repeat

 

Tabatière,Tabatière, (fr. [tabaˈtcæ·rə]). Snus(tobaks) dåse eller skrin (fra ældre tid).

 

På sin 15-års fødselsdag arver Amelía en tabatière fra sin tipoldemor, der for mere end hundrede år siden emigrerede fra Kreta. Skrinet har ikke været åbnet siden og viser sig at indeholde syv underlige genstande.
Drevet af nysgerrighed rejser Amelía til Kreta for at følge i tipoldemors fodspor. Undervejs må hun løse et puslespil af gåder for at finde sine græske rødder og forstå meningen med genstandene og arven. Langsomt går det dog op for hende, at far og farmor ikke fortæller hele sandheden om familien.
På Kreta møder Amelía både kærligheden, nye venskaber og står ansigt til ansigt med en global klimakrise, mens hun samtidig må vise både mod og ansvar for at finde sig selv og tro på, at hun kan forandre verden, hvis hun tør åbne låget til fortidens skæbner og følge sin egen vej.

AI_ikke_udgivet.png
Sommer i oliventræets skygge

Udgivelsesdato:
Senest 19. oktober 2027 på Forlaget Snepryd

​

Lina regner med en helt klassisk sommerferie på Kreta med mor, sol, pool, sit nye kamera og en Instagram-profil, der skal stå så skarp, at hendes følgere hjemme i Danmark bliver imponerede.
Men så møder hun græske Nikos, ubetinget Kretas sødeste fyr. Han viser hende, hvordan man kan leve livet i stedet for at bruge tiden på at poste det på SoMe.
Da Nikos inviterer hende på frokost under familiens gamle oliventræ, træder Lina ind i en verden, turisterne aldrig ser. Træets krogede grene gemmer på en historie, der har holdt to familier fanget i en mangeårig fejde og stadig kaster skygger over Nikos’ liv.
Langsomt finder Lina ud af, at Kreta ikke kun er smukke billeder og solnedgange. Det er også mennesker, historier og øjeblikke, der kun findes, hvis man tør være ægte til stede.


En varm, romantisk og sprudlende fortælling om venskab, den første forelskelse, mod og en sommer, der ændrer alt.

SENESTE BLOG INDLÆG

​

​

stephan_randahl

153 posts

163 followers

133 following

Forfatter til bøgerne om Luca på Forlaget Krabat, sendeleder på TV 2, 80'er-musik nostalgiker og storfan af det kretentiske køkken

bottom of page